Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Barnedåb og brunch

​Pinselørdag d. 4. juni vil vi gerne invitere til en åben dåbsgudstjeneste, udendørs på de grønne arealer ved kirkegården. Efter dåben inviterer menighedsrådet alle deltagere på brunch.

De seneste par år har forsamlingsforbud og restriktioner gjort at det ikke har været alle, der har kunnet invitere familie og venner til barnedåb for deres nyfødte, som de ellers ville have gjort. Det er særligt med tanke på her at lave en enkel og uformel, men alligevel højtidelig, anledning til dåb, at vi som noget nyt prøver at arrangere en udendørs dåbsgudstjeneste til pinse. Men alle, der ikke tidligere er døbt, er naturligvis velkomne til at melde sig til dåb, uanset alder.

Tilmelding via kirkens hjemmeside eller kirkens kontor senest en uge før.