Højmesse

I Rønnevang har vi en nogenlunde klassisk højmesse hver søndag kl. 10. Hver søndag er der en kop kaffe efter gudstjenesten, så der er mulighed for lige at hilse på de andre kirkegængere. 

I løbet af måneden og året har vi også andre typer gudstjenester. Spaghettigudstjenester for de mindste (ca. 4 - 8 år), gospelgudstjenester, familiegudstjenester til høst og fastelavn m.m.

Foruden muligheden for en kortere hverdagsmorgensang hver onsdag kl. 9.40 - 10.

Kig dig omkring og find et gudstjenestetilbud der kunne passe til dig - du er velkommen.

 

Om søndagshøjmessen

Højmessen skal gerne være det sted, hvor Guds ord møder os i vores hverdag. Åbner den, udvider den, giver perspektiv og horisonter. Og viser os, at vi hver især med vores liv er tænkt med i Guds store plan.

Højmessen indeholder musik, salmer, læsninger fra Bibelen, bøn, trosbekendelsen, prædiken, nadver/dåb og velsignelse. Der er led, hvor præst og menighed i fællesskab lytter til Guds ord og led, hvor præst og menighed henvender sig til Gud.

Teksten for den kommende søndag kan findes her.

Livestream af drive-in gudstjeneste påskedag 2020

Kommende gudstjenester