Rytmiske gudstjenester
En rytmisk gudstjeneste er en enkel og lettilgængelig gudstjeneste med alternative indslag. Der er lagt vægt på sangen og musikken, som spænder over genrer som pop/rock, ballader m.m. Kirkens band medvirker.
Rytmisk gudstjeneste er for alle som har lyst til at være med. Den henvender sig ikke mindst til unge, konfirmander (og deres forældre) samt familier, hvor børnene er lidt for store til spaghettigudstjeneste.
Efter gudstjenesten kan man blive hængende ved cafébordene i salen, hvor der serveres chips og sodavand. Der er kort- og brætspil – og mulighed for en hyggelig snak med et spændende menneske. Eller måske er du det spændende menneske, som nogen skal møde ...